About

The Story Behind

Vi står midt i den største trivselskrise nogensinde. Alting omkring os går stærkt – rigtig stærkt. Vi sidder fast i et hamsterhjul. Hvis du føler dig stresset, udbrændt eller bare sidder med en følelse af, at der er mere i livet, end det byder dig nu; så er du landet det rette sted.

Min mission er at udbrede al den visdom og spændende viden, som verden indeholder om det gode liv til dig. Lige fra Østens oldgamle skrifter til den vestlige verdens moderne managementmetoder – serveret til dig på en brugbar og forståelig måde.

Forhåbentlig inspirerer det og giver dig de rette redskaber til at leve det liv, du ønsker.

 

Hej! Jeg hedder Christine.

Det har ligget i kortene i mange år, at jeg skulle arbejde med ‘det gode liv’.

Jeg vidste det bare ikke før for nylig.

Til en af mine allerførste forelæsninger på universitetet, blev jeg introduceret til de store filosoffer og dygtige psykologers tilgang til det gode liv. Og jeg blev ramt af et stød. Det kriblede i mig for at lære mere.

Sidenhen specialiserede jeg mig i det gode arbejdsliv både på studiet og gennem min karriere. Men med erkendelsen af, at arbejdslivet skal passe ind i resten af ens liv – og ikke omvendt – begyndte jeg at gå mere holistisk til værks. Det blev starten på min egen rejse ind i det meget brede vidensfelt om det gode liv.

Christine
Zabel

wreath, holiday, certificate-783367.jpg

Uddannelse

  • Microsoft certificering: Dynamics 365 Fundamentals CRM, 2023
  • Strategisk ledelse – DTU, 2021
  • Cand.mag psykologi & arbejdslivsstudier – Roskilde Universitet, 2015
  • BA psykologi & arbejdslivsstudier – Roskilde Universitet, 2013

Det har jeg papir på...